Multirøger R6 RUSTFRI STÅL

Multirøger R6 RUSTFRI STÅL

2.495,00 kr.

Firkantet røgeovn med målene h x b x d: 80 cm x 40 cm x 28 cm
Her er en røgeovn med muligheder for både at lægge og hænge røgvarerne.

Varmrøgning foregår ved at du laver et bål af små brændestykker i fyringsskuffen og lægger smuld oven på gløderne. Der kan også tilkøbes en elvarmer hvis man ikke ønsker at opstarte bål.

Hvis du vælger elvarme til varmrøgningen lægger du smuld i den lille bakke og lægger bakken oven på elvarmeren eller du lægger smuld i et lag i fyringsskuffen under elvarmeren – ved sidstnævnte metode kan der være behov for at antænde smulden afhængig af hvor meget elvarmeren skal køre for at holde den temperatur du ønsker. Det er muligt at tilvælge en elvarme på 2 KW med trinløs regulering, hvis du ikke vil lave bål.

Koldrøgning kan gøres på flere forskellige måder, afhængig af hvor meget opsyn du ønsker at give det. Ved at tilkøbe en medium Alaska koldrøgningsgenerator, opnås en jævn brænding samtidig med at risikoen for udbrænding reduceres markant. Med denne bakke er der større udnyttelse af smulden fordi det hele gløder væk. Der kan også lægges røgesmuld ud i fyringsskuffen og antænde det med en lille brænder eller lidt sprit. Skuffen har en størrelse der giver ca. 10 timers koldrøgning på en opfyldning med ca. 1-2 liter røgesmuld. Man skal regne med at ved koldrøgning stiger temperaturen 6-10 grader inde i denne ovn i forhold til udendørs temperaturen.

Multirøger R6 er lavet i rustfrit stål. En røgeovn til en overkommelig pris, der holder i mange år.

Til ovnen medfølger:

– 1 stk. Røgetermometer 0-200 grader.
– 1 stk. Flad hylderist
– 2 stk. zig zag riste
– 5 stk. Standard kroge
– 5 stk. S-kroge
– 1 stk. Drypbakke
– 1 stk. Fyringsskuffe
– 1 stk. Glødekasse
– 1 pose Bøgesmuld 500g
– Vejledning til ovnen

Holdbarhed

Vi anbefaler, at du placerer din Multirøger R6 under et halvtag for at beskytte overfladen mod sne, frost og regn, eller benytter et overtræk.

På lager

Varenummer (SKU): S507 Kategorier: ,