Produktion af en god æblecider kræver gode æbler og fantastiske æblesorter. Æblesorter er et skattekammer af lækre smags- aroma- og flavourindtryk og der gemmer sig et væld af spændende og velsmagende krydsninger mellem æblesorterne.
Denne bog præsenterer tre gode udførlige opskrifter på æblecider produceret med forskellige bryggemetoder og teknikker som du nemt kan producere hjemme i køkkenet. Dertil præsenteres forskellige gærtyper der er yderst velegnet til at brygge en god æblecider. Der gives en lang række bud på hvordan du kan krydre smagen af en god æblecider så du nemt kan videreudvikle på smagsprofilen af æblecideren derhjemme.
Der er gode råd om opbevaring og holdbarhed samt et indblik i mikrobiologiske forbehold og klassiske fejl som bør undgås ved produktion af æblecider. For at undgå madspild så er der et par opskrifter på æblekager bagt i ovnen samt en god æblekage med flødeskum. Ernæringsmæssigt gives der et lille indblik i indholdet i rå æbler herunder indhold af antioxidanter vitaminer kulhydrater og kostfibre i æblerne.
Der er smagsprofiler og smagstest af 34 æblesorter indkøbt i danske supermarkeder og dertil gives der et indblik i historien bag mange af de danske æblesorters oprindelse og udvikling. På den måde er det enkelt at vælge de bedste æbler til en god hjemmelavet æblecider æblemost samt en god æblekage.
Bogen er målrettet alle der vil prøve kræfter med en egenproduktion af æblecider hjemme i eget køkken. Bogen er også målrettet alle der blot gerne vil vide mere om æblernes historie smag og sensoriske profil. Det er ikke særlig svært at producere en rimelig eller endog en rigtig god cider.
Om forfatteren
Michael René er forfatter ingeniør levnedsmiddelkandidat og underviser som lektor i statistik sensoriske metoder og analyser af fødevarer ingredienser og måltider samt fødevarekvalitet. Michael René har undervist i sensorik statistik og fødevarekemi siden 2006.