Lav dine egne hotdogpølser. Lav din wiener- eller frankfurterfars og stop den i en 18/20 m.m. lammetarm, drej dem af i ca. 18 cm. længde og hæng dem op, klar til rygning. Tør pølserne ved 60 grader og ryg dem ganske let, de må ikke tage for meget røgfarve på sig. Forbered en gryde med 10 Liter vand og tilsæt farven, 15-20 gr pr. liter. Varm det op til 78 grader. Når pølser er let røgede, skal du koge dem i vandet i 20 minutter, juster løbende temperaturen til 78 grader. Dyp og rør jævnligt i vandet. Når pølserne er kogte, skal de køles i koldt vand i 5 minutter og hænges op til slutafkøling. Hvis du har meget hårdt vand, er det en fordel at bruge demineraliseret vand. Du kan evt. tilsætte en bouillonterning til vandet, det giver en god smag. Det er en god ide at arbejde med engangshandsker, da produktet farver rigtig meget.